Om os

Soundscapes er lavet som et samarbejde mellem Artboost og kunstneren Ruth Crone Foster. De akustiske kunst paneler bidrager til et godt indeklima, samtidigt med at gøre rummet flot. Kollektionerne er lavet både som enkeltstående værker, men også som en samling, der passer sammen og skaber et sammenhængende helhedsindtryk.

Om Artboost

Artboost har siden 2013 revolutioneret måden vi køber og tænker om kunst. Siden opstart har Artboosts vision været at gøre kunst mere tilgængelig for alle, uanset baggrund, land, økonomi eller uddannelse. I dag forbinder Artboost kunstnere fra over 120 lande med kunstkøbere fra hele verden. Udover at facilitere kunstformidling på et internationalt plan har Artboosts kunstnere også forskønnet flere prominente virksomheder, såsom Netflix, Red Bull, Designit og Google. 

Artboost har hjulpet mange virksomheder med at finde sin egen visuelle profil gennem kunst og har ekspertise i at matche forskellige lokaler med det rette udtryk. Det er denne ekspertise og ønsket om at kombinere kunst og funktionalitet der ligger til grundlag for Soundscapes

Om Ruth Crone Foster

Ruth Crone Foster har mere end 15 års erfaring som anerkendt designer og kunstner. Hun kan på mange måder beskrives som en multikunstner og hendes erfaring spænder bl.a. over design og illustration til billedkunst, installationer og udsmykning. Udover at skabe unikke værker har hun også lang erfaring som konsulent, hvor hun har bistået virksomheder og privatpersoner i at finde den rigtige stil. Dette gør at man mange steder i Danmark har haft mulighed for at se hendes kunst på og i bygninger, på festivaler og brugt som tryk. I hendes kundeportefølje kan man blandt andet finde Roskilde Festival, Aros Kunstmuseum, Salling og Danske Bank, samt mange flere. 

Ruth er drivkraften bag det visuelle udtryk af Soundscapes kollektionerne og har haft et ønske om at skabe harmoni og udvikle ideen om kunst og funktionalitet i et og samme element. Kollektionerne er udarbejdet så hver enkelt værk kan kombineres med andre fra samme kollektion. Former, design og farver er nøje udvalgt for at opnå harmoni mellem værkerne.

Hvorfor Soundscapes

Med Soundscapes bliver kunst og funktion kombineret til et produkt, der beriger rummet. Målet er at gavne kontorer, restauranter, virksomheder og private hjem med kunstværk, der ikke kun forskønner rummet, men også bidrager til trivsel og et afbalanceret lydniveau. Larm og usund lyd er altafgørende for mange menneskers trivsel og kan være ødelæggende for koncentration. Derfor har Soundscapes de højeste kvalitetsstempler på markedet indenfor lydabsorberende elementer. Læs mere om kvaliteten.

Hos Soundscapes går kvalitet og design hånd i hånd. Kollektionerne er udført med tanke på at passe naturlig ind i forskellige sammenhænge. Hvert enkelt værk er udarbejdet for at kunne benyttes enkeltstående, mens kollektionerne binder fortællingen i designet sammen. På denne måde kan man skabe samspil i større lokaler eller kontorer. Selvom værkerne ikke hænger sammen vil de kunne skabe en samhørighed i større lokaler og kontorer, med ét visuelt udtryk.

Intet lokale er ens og det er også derfor de forskellige kollektioner har hver sit sprog der taler til tilskueren med sin egen stemme.Derfor tilbyder vi også specialløsninger der kan tilpasses, så stil farve og udtryk passer til jer. Specialløsninger kan tilpasses efter størrelse, farvevalg og design og på denne måde kan man skabe sit eget udtryk med de funktionelle akustiske kunst paneler. Vi tilbyder altid en times gratis og uforpligtende konsultation i forbindelse med dette. Læs mere om specialløsninger.